Retro året

DM-Matador 2021

Det blev et Retro år efter et år med Corona.

Torben (Gammel Smølf alias Smadremanden) havde sat alle deltagere i stævne i privaten (Det gamle Château ved bakken). Her startede vi med en Matador-DM quiz, dog var der urent trav, da svarene var blevet lækket til ”Lille Peter”, måske som et plaster på såret på grund af sidste års stylte konkurrence, hvor man godt kan sige han ”faldt igennem”.

Efter denne meget underholdende start med mange sjove spørgsmål, var vi klar til dagens anden konkurrence, som var bowling, et kærkomment gensyn. Her viste de ”unge” (Peter og Bjarne) sig igen stærkest med sammenlagt flest sejre. ”De gamle” (Torben og Preben) blev en del svækket af, at Preben slugte en bowlingkugle – senere viste det sig at det bare var luft i maven, hvilket vi andre fik ”stor” glæde af ………

Efter dette dejlige gensyn med bowlingbanen var turen lagt til Cafe Pollys, hvor der skulle rafles. Det var tænkeboks, hvilket var et helt nyt spil for Peter Dobbelt Maude, The one and only Jørgen – for hans vedkommende blev det til ”eftertænksomboks”. Han fik dog fat i det og udviste store evner for spillet – godt det ikke var taberen, der skulle gi’ en omgang – hver gang.

Traditionen tro skulle der Pool’es på Fast Eddie’s. Dog forsøgte ”de gamle” at skaffe dem selv en fordel ved, at Torben kun havde bestilt en time, da de godt ved, de ikke kan holde tempoet oppe i to timer. Dette ufine tricks lod ”de unge” sig ikke forvirre af, de spillede en sikker 3 – 0 sejr hjem – intet nyt under solen her!!

Efter dette Deja-vu gik turen tilbage til Cafe Pollys, ikke kun fordi det var hyggeligt, men også fordi Preben godt kunne drikke flere øl, nu hvor han havde ”Aggregatet” med til ”vandladning”.

Efterhånden var det blevet spisetid på Ristorante Fellini, hvor vi fik den mest fantastiske oksemørbradbøf og dessert – selvfølgelig!

”And now the main event” DM I MATADOR 2021.

Det blev et velspillet DM, uden der blev lavet en ”Maude” eller en ”Tante Møghe”.

Torben (Gammel Smølf alias Smadremanden) kom godt fra start med flere opkøb af grunde, tæt herefter fulgte Preben Dobbelt Maude (næsten triple) Dobbelt Tante Møghe og hurtigste Maude med nogenlunde samme taktik. Peter Dobbelt Maude, The one and only Jørgen og Bjarne (Stormesteren over alle) var knap så godt kørende, og måtte nøjes med få opkøb, men pludselig tog det fart. Bjarne (Stormesteren over alle) var første spiller med hoteller, skarpt forfulgt af Peter Dobbelt Maude, The one and only Jørgen, som også ender med at sende Torben (Gammel Smølf alias Smadremanden) først ud af spillet, og han modtog titlen som ”Årets Jørgen”, og med titlen fulgte vandrepokalen.

Der blev i den forbindelse rejst tvivl om, hvorvidt Torben (Gammel Smølf alias Smadremanden) i forsøg på at leve op til sit tilnavn ”Smadremanden” selv smadrede vandrepokalen ”Årets Jørgen”, eller om det var Peter Dobbelt Maude, The one and only Jørgen i frustration over at skulle aflevere den pokal, han har holdt fast i gennem årtier, selv gjorde ugerningen. Svaret blev aldrig helt tydelig, da begge brødrene har denne evne til at smadre ting …

Tilbage til spillet, hvor det hurtigt blev tydeligt, at det skulle afgøres mellem ”de unge”, da Preben Dobbelt Maude (næsten triple) Dobbelt Tante Møghe hurtigt kom til at hjælpe Torben (Gammel Smølf alias Smadremanden) i banken. Bjarne (Stormesteren over alle) besluttede sig for, at se hvor mange gange han havde råd til betale for at besøge Peter Dobbelt Maude, The one and only Jørgen dyreste hotel – 5 gange …… og så var det slut.

Så efter 8 år lykkedes det endelig for Peter Dobbelt Maude, The one and only Jørgen at generobret det Danske Mesterskab i Matador anno 2021.

”En hel igennem sjov dag og aften”